Hvordan vælger man den rigtige redningsvest?

Polering af gelcoat eller topcoat på båd er faktisk ikke så svært

Der er mange der tror at bådpolering er svært og at det kræver hårdt arbejde at få et godt resultat. Der er ingen tvivl om at der skal lægges noget knofedt i poleringen hvis man vil få båden til virkelig at skinne. Men det er typisk primært første gang båden bliver poleret. Hvis du er god til at holde båden i løbet af sæsonen, så bliver poleringsarbejdet meget lettere året efter. 

Det bliver dog også væsentligt lettere hvis man kender fif'ene til den gode bådpolering. Først og fremmest skal man huske på at en båd i langt de fleste tilfælde ikke er malet. Typisk er bådens glasfiberskal støbt så der ligger et lag gelcoat eller topcoat på ydersiden. Det er simpelthen et produkt der bliver påført støbeformen før båden bliver støbt. Når båden så tages ud af støbeformen så har den allerede det yderste lag topcoat. 

Fordelen ved top coat eller gel coat er at den er væsentligt tykkere end almindelig maling. Den kan være fra typisk 250 my til 2.000 my og det er en kæmpe fordel når man skal polere. Tykkelsen på gel coaten betyder nemlig at der er mulighed for at polere en ganske lille smule af den døde og beskadigede overflade af. Dog skal man altid være påpasselig med at slibe eller polere for meget på overfladen, for når gel coaten først er slebet eller poleret væk, så kan den ikke let genskabes. 

Typer af poleringsmidler til både

Man kan overordnet dele poleringsmidler til både op i 4 kategorier. 

1. Petro-kemiske polermidler
2. Vand-baserede polermidler
3. Nano poler midler
4. Ceramic Coating (keramiske polermidler)

Det er meget forskellige måder disse midler virker på og de er også meget forskellige at polere med. Det er meget forskelligt om folk er til den ene eller anden type af polermidler, men det er vigtigt at vælge en type der er lavet til gel coat og top coat, da det er meget anderledes end at polere en malet eller lakeret overflade.

Hvordan vælger jeg den rigtige redningsvest for mig?

Først og fremmest er skal du vælge om det skal være en selvoppustelig redningsvest eller en fast redningsvest/svømmevest. Begge dele har fordele og ulemper og egner sig til forskellige ting.

Hvordan reparerer man skader i gelcoat?

For det første er det vigtigt at vide hvad gelcoat er. Langt de fleste både er ikke malet ligesom en bil eksempelvis er. De har i stedet det der hedder gelcoat eller topcoat. Det er det lag der er malet ud i støbeformen inden båden er blevet støbt og dermed er det det lag der sidder uden på glasfiberen.

Til forskel fra maling er gelcoat typisk 0,5-2mm tyk og den store fordel er dermed at det er muligt at reparere gelcoatskader. Der findes forskellige kits til reparation af skader i gelcoaten og eftersom båden kan have forskellige farver, kan gelcoat og topcoat også fås i forskellige farver. 

Køb den rigtige gelcoat

Du skal vide at der er forskel på gelcoat og der er også forskel på gelcoat og topcoat. Derfor er det vigtigt at du sætter dig ind i hvad du skal bruge. Dernæst skal du være opmærksom på at du både skal have en base og en hærder, da gelcoat og topcoat er 2-komponent. 

Hvad er ruer egentlig?

Fra Wikipedia: “Rurer (Balanidae), også kaldet balaner, er en familie af små krebsdyr med et få centimeter bredt kegleformet hus af kalk. Ruren sætter sig fast på f.eks sten, skibsbunde eller krabber. Indgangshullet i huset kan lukkes af fire bevægelige kalkplader. På den måde kan dyret holde vandet inde i huset, og derved undgå udtørring.”

Det er altså de små hvide vulkanformede skaller der sidder på bunden af båden forskellige steder hvor de kan få lidt fred.

Ruers påvirkning på både.

Ruer kan have meget stor effekt på hvordan din båd sejler. Det gælder både sejlbåde og motorbåde, men særligt planenende både vil kunne mærke hvis der sidder ruer på bunden. For visse planende både kan ruer på bunden godt betyde at vandmodstanden over skroget bliver så stor at båden ikke længere kan plane. Desuden kan det betyde at motoren bliver varm ved høje omdrejninger da vandmodstanden og dermed motorens belastning bliver større.

Ruer og bundmaling.

Der findes forskellige typer af bundmaling, men fælles for dem alle er at de har til formål at reducere bundbevoksning, herunder ruer. De bruger dog lidt forskellig teknologi til dette og groft set kan man opdele bundmalinger i hårde bundmalinger og selvpolerende bundmalinger. Begge typer bundmaling indeholder kemikalier som skal reducere bundbevoksning, men den selvpolerende bundmaling er desuden lavet på den måde at der hele tiden falder en lille smule bundmaling af når båden sejler. Derfor er de hårde bundmalinger som Hempel Hard Racing og Trilux 200 velegnet til kapsejladsbåde og planende motorbåde som sejler meget og sejler hurtigt. De selvpolerende bundmalinger som Micron 350 og Hempel Mille NCT er derimod bedre til sejlbåde og motorbåde som ikke sejler så ofte eller ikke sejler så hurtigt.

Hvad kan man gøre når båden er i vandet?

Det kan være svært at gøre noget ved ruerne når først båden er i vandet. Men hvis du får lejlighed til i løbet af sommeren at hoppe i vandet med dykkerbriller på, så er det en rigtig god idé at besigtige bunden, drev, aksler og propeller. Hvis du oplever at der er ganske få ruer på bunden kan de fjernes med en rørepind eller spartel, men hvis der er tale om mange skal båden på land, bundrenses og bundmales på ny for at slippe af med ruerne.

Hvordan undgår man at der kommer ruer og bevoksning på propellen, aksel og lign.?

Man kan som udgangspunkt ikke bundmale propellerne, aksler og lignende med almindelig kobberholdig bundmaling. Årsagen er at bundmalingen kan gå i forbindelse med metallerne som disse er lavet af og dermed nedbrydes de. Desuden vil bundmaling på propeller nedsætte deres ydelse drastisk. Der findes dog særlige produkter som kan bruges til eksempelvis propeller og drev. Disse bundmalinger har ikke kobber i, hvilket betyder at de ikke nedbryder aksler, drev og propeller. Men det betyder også at de ikke er lige så effektive. 

Er der forskel på bundmaling?

Der er rigtig stor forskel på bundmaling. Først og fremmest i forhold til typen af bundmaling, men naturligvis også kvaliteten. Der findes 4 grundlæggende typer af bundmaling:

1. Tyndfilmsbundmaling (VC17 o.lign)

2. Selvpolerende bundmaling (Micron 350, Hempel Mille NCT, Jotun Non-Stop etc)

3. Hård bundmaling (Hempel Hard Racing mv.)

4. Blivende bundmaling (Copper Coat etc.)

Hvilken af disse typer bundmaling du skal bruge kommer meget an på hvilken båd du har og hvilken type sejlads du sejler. Eksempelvis er tyndfilmsbundmaling som VC 17 m meget velegnet til eksempelvis sejlbåde der sejler kapsejlads og gerne vil have en helt glat bund. Selvpolerende bundmaling derimod er lavet således at der hele tiden slides en lille smule af. Hård bundmaling (også kendt som Hard Racing), ligner meget selvpolerende bundmaling, men hvor der er mindre der ryger af under sejlads.

Kvaliteten på bundmaling

For langt de fleste bundmalingers vedkommende hænger pris og kvalitet meget sammen. De store producenter som Hempel, International og Jotun investerer mange penge i fortsat at optimere på deres bundmalngstyper. Ofte forsker de i at finde den perfekte balance mellem ikke at have miljøskadelige kemikalier (biocider) i bundmalingerne og samtidig opnå en god effekt mod begroning. Producenterne har typisk opdelt deres selvpolerende bundmalinger i premium og en økonomisk version og også her hænger pris og kvalitet sammen.

Derfor vil man også erfare at bundmaling købt i eksempelvis lavprisvarehuse ofte svarer til den økonomiske version af de store producenters bundmalinger.