Der findes et utal af forskellige redningsveste og flydeveste. Uanset hvilken man vælger så er det vigtigste at have dem med sig og have dem på når det bliver nødvendigt. Oppustelige redningsveste og svømmeveste har forskellige funktioner, så det er vigtigt at gøre sig klar hvad formålet er med vesten.

 

Siden 1992 har det i Danmark været vedtaget ved lov, at der skal være redningsveste til alle ombord på båden – samtidig med at redningsvestene skal passe til passagererne. Du skal altså være opmærksom på, at have redningsveste med på båden, som dækker forskellige personers vægt, samt evt. særlige redningsveste til børn og dyr.