Når sejlsæsonen går på hæld, og efteråret melder sin ankomst, er det tid til at tænke på, hvordan båden bedst beskyttes gennem de kommende måneder. Regn, sne, frost, blade, fugt og snavs kan være hårdt ved båden – både når den ligger i havnen, og når den står på land.
En god bådpresenning er derfor en vigtig del af vinterklargøringen. Den beskytter båden mod vejret og kan samtidig spare dig for både rengøring, vedligeholdelse og unødvendige reparationer til foråret.
Efterår og vinter er hård
I løbet af efteråret samler der sig hurtigt blade, skidt og organisk materiale i cockpit, på dæk og omkring beslag. Kombineret med regn og høj luftfugtighed giver det gode betingelser for alger, misfarvninger og skimmel.
Når vinteren kommer, bliver belastningen endnu større. Vand kan samle sig i cockpit, på sæder eller i små fordybninger og efterfølgende fryse. Gentagne perioder med frost og tø kan være hårde ved materialer, samlinger og beslag.
En ordentlig overdækning hjælper med at holde så meget vand og snavs som muligt væk fra båden.
En god bådpresenning gør en stor forskel
Det kan være fristende blot at lægge en billig universalpresenning over båden, men en båd står ofte overdækket i flere måneder ad gangen. Presenningen skal derfor kunne klare både kraftig vind, regn, sne og skiftende temperaturer.
En bådpressening i god kvalitet bør være kraftig nok til ikke at blive ødelagt af den første efterårsstorm og samtidig være konstrueret, så den kan spændes ordentligt fast.
En god presenning hjælper blandt andet med at:
- beskytte cockpit, sæder, instrumenter og dæksudstyr mod regn og sne
- holde blade, fugleklatter og andet snavs væk
- reducere behovet for rengøring og klargøring til foråret
- beskytte tekstiler og overflader mod vejrliget
- holde båden pænere gennem vinteren
- mindske risikoen for, at vand samler sig i båden
Pas på vandlommer i presenningen
Det er ikke nok bare at lægge en presenning hen over båden.
Presenningen skal monteres, så vandet kan løbe af. Hvis der opstår store vandlommer, kan vægten blive betydelig og belaste både presenningen og de steder på båden, hvor den hviler.
Brug derfor om nødvendigt presenningsstativer, støttestænger eller anden understøtning, så presenningen får et passende fald.
Det er især vigtigt på både med store åbne cockpits.
Presenningen skal spændes ordentligt fast
Efterårs- og vinterstorme kan udsætte en bådpresenning for store kræfter. En løstsiddende presenning kan begynde at blafre, hvilket både slider på selve presenningen og kan give mærker på bådens overflader.
Fastgør derfor presenningen grundigt, og kontrollér den løbende gennem vinteren – især efter kraftig vind.
Sørg samtidig for, at skarpe hjørner, beslag og andre steder, hvor presenningen kan blive slidt igennem, er beskyttet.
Husk ventilation under presenningen
Målet er at holde regn og sne ude – men båden skal ikke pakkes helt lufttæt ind.
Fugt, der bliver fanget under presenningen, kan skabe kondens og gode betingelser for mug og skimmel. Derfor er ventilation under vinteroverdækningen vigtig.
Sørg for mulighed for luftcirkulation, og undgå så vidt muligt, at presenningen ligger helt tæt mod alle overflader.
Også relevant når båden bliver liggende i vandet
En presenning er ikke kun relevant for både, der står på land om vinteren.
Hvis båden bliver liggende i havnen gennem efteråret eller vinteren, kan et godt cockpitcover eller en passende bådpresenning gøre en stor forskel. Det reducerer mængden af regnvand, blade og snavs, der ender i cockpit, og beskytter samtidig sæder, instrumenter og andre udsatte dele.
Til nogle både er et cockpitcover den bedste løsning, mens andre har behov for en større presenning, der dækker en større del af båden.
Vælg en presenning, der passer til din bådtype
Både findes i mange former, og derfor findes der heller ikke én presenning, der er optimal til alle både.
Hos Alpina Marineudstyr finder du bådpresenninger og covers til forskellige typer både og udstyr, blandt andet:
- motorbåde
- sejlbåde
- daycruisere
- styrepultbåde
- cockpit
- styrepulte og konsoller
- styrepiedestaler på sejlbåde
- påhængsmotorer
Når du vælger presenning, er det vigtigt at se på bådens længde, bredde og udformning – ikke kun den angivne bådlængde.
Presenningen skal være stor nok til at give en god overdækning, men den bør heller ikke være så stor, at store mængder overskydende materiale står og blafrer i vinden.
En lille indsats nu kan spare meget arbejde til foråret
En god vinteroverdækning er måske ikke den mest spændende del af bådlivet, men arbejdet betaler sig, når presenningen fjernes igen til foråret.
En båd, der har været ordentligt overdækket gennem efterår og vinter, vil typisk kræve mindre rengøring og være bedre beskyttet mod snavs og vejrlig.
Vent derfor ikke til den første efterårsstorm eller nattefrost. Få båden overdækket i god tid, kontrollér fastgørelsen gennem vinteren, og sørg for både afløb og ventilation.
Find den rigtige bådpresenning
Vi har et stort udvalg af bådpresenninger, cockpitcovers, konsolcovers, motorcovers og andre løsninger til overdækning af båden.
Uanset om båden skal blive liggende i havnen eller tages på land for vinteren, kan den rigtige overdækning være med til at beskytte din båd gennem de kolde og våde måneder.
Se vores udvalg af bådpresenninger og covers, og gør båden klar til efterår og vinter.






















